Ikke bare knibeøvelser – den elastiske bækkenbund

En bækkenbund skal holdes elastisk og smidigt.
Hvis man udelukkende laver gode gammeldags knibeøvelser, hvor det gælder om at holde knibet længst muligt, har det en negativ effekt på bækkenbunden – det vil blive stift og uelastisk.

Bækkenbundens funktion

Bækkenbundens funktion består primært i at støtte underlivsorganerne, blære, livmoder og tarm. Den fungerer som en trampolin med elastisk effekt. Den skal hele tiden kunne give efter for de tryk, belastninger og bevægelser, den udsættes for. Bækkenbunden tilpasser sig hele tiden vores bevægelser og åndedræt, og derfor er det vigtigt at have et bevægeligt bækken, som ikke er stift og låst fast i sine bevægelser.

Hvad betyder et dårligt fungerende bækkenbund?

En dårligt fungerende bækkenbund har stor betydning for hele kroppen. Der er risiko for at udvikle en eller anden form for inkontinens – det vil sige problemer med at holde på vandet.
En anden stor risiko, som man måske ikke lige forbinder med bækkenbunden, er kroppens generelle stabilitet og holdning. En dårlig fungerende bækkenbund er sammenhængende med dårligt fungerende rygsøjle, nakke og skuldre.

Bækkenbund, bevægelse og åndedræt

En sund og velfungerende bækkenbund er derfor en uundværlig del af en den måde, vi bærer vores krop på og undgår overbelastning og unødigt slid på muskler og led.

En vigtig faktor for en velfungerende bækkenbund er dit åndedræt. Åndedrættet stimulerer automatisk din bækkenbund for hver eneste vejrtrækning, så den opretholdes elastisk og parat, når du har brug for den.

Bækkenbunden og åndedrætsmusklen hænger bl.a. anatomisk sammen via et langt ledbånd. Når du trækker vejret, skal du ikke kun mærke det i maven, du skal også mærke den forplante sig om i ryggen, til ribbenene og dit bækken. Kommer åndedrættet ikke ned mod maven, ryggen og bækkenet, mister bækkenbunden sin vigtigste makker, nemlig åndedrætsmusklen, som hindrer, at bækkenbunden bliver stiv og sløv.

Bækkenbundstræning

Den “gammeldags” bækkenbundstræning med en evindelig række af knib, som skal holdes længere og længere, er ikke den mest effektive form for træning. Den slags træning kan faktisk have den helt modsatte effekt og gøre bækkenbunden stift og uelastisk med konsekvenser som inkontinens, dårlig stabilitet i kroppen, smerter i hofter og ryg.
Det er derfor vigtigt at arbejde med flere aspekter, når bækkenbunden skal trænes. Få et naturligt bevægemønster ind i kroppen – mange af os sidder mere stille end tidligere. Mange dyrker meget ensidig sport såsom spinning og løb. Få kombineret noget af dette sport med en træning, der får bevæget hele kroppen igennem og hvor man får et helt naturligt fokus på åndedrættet sammen med bevægelserne.

Muligheder for træning

Jeg arbejder i min klinik med holdtræning, hvor der er fokus på bevægelse af hele kroppen inkl. åndedrættet:

S-formstræning – læs mere her

FASCIA FOKUS – læs mere her

Mor i form – efterfødselstræning – læs mere her

 

2 tanker om “Ikke bare knibeøvelser – den elastiske bækkenbund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *